10 veje til loyale kunder – Del 8
Læs de gyldne råd til, hvordan fødevarevirksomheder i fremtiden bliver endnu bedre til at skabe relationer til kunderne.
Hvordan får og fastholder man loyale kunder?
Det spørgsmål forsøgte Cathrine Frederiksen, der er uddannet kaospilot og har sit eget rådgivningsfirma ved navn Tomo, at besvare på Foodexpo 2012. Hun har boet i Canada i et halvt år og i samarbejde med designfirmaet Idea Couture lavet research på temaet.
Food Supply har bedt Cathrine Frederiksen om at opsummere de 10 gyldne råd med konkrete eksempler.
Hendes råd bliver publiceret hver tirsdag og torsdag, så følg godt med.
8. Vær hvor de er
Dine kunder er på internettet, de sociale medier og mange af dem har højst sandsynligt smartphones. Derfor er det vigtigt, at du også møder dem på disse platforme. ”Punch’d” er en app, som gør det muligt for dine kunder at få et loyalitetskort tilknyttet din butik på deres telefon. Realiteten er, at mange af de fysiske “køb 9 og få den sidste gratis”-rabatkort bliver væk for kunderne og oftest irriterer mere, end de skaber gode forhold. Spring med på vognen hvor kunderne er og gå digitalt til værks.
Vær trofast og få et stærkt brand
I et landskab af billige markedsføringstricks og knap så gennemskuelige fødevaredeklarationer, er der stor efterspørgsel på konsistens og kvalitet. Mange af de rabatordninger, som lover restaurantørerne nye kunder, giver dem ikke loyale kunder, og i nogle tilfælde mister de endda penge på ordningerne. Det er ikke en holdbar forretningsmodel. Hvis de i stedet fokuserer på at gøre det godt for det kundegrundlag, de allerede har, kan det være vejen til en stærkere forretning og et stærkere brand. Kvalitet i relationsopbygning kan være vejen frem i en verden fyldt med flygtige og opportunistiske initiativer.
Tænk på jeres kunde som en god barndomsven
Hvilke platforme benytter dine kunder sig af? Hvordan kan de lide at blive forkælet? Tag udgangspunkt I kendskabet til jeres kunder, når I skal udvikle de aktiviter der skal styrke jeres forhold. I kan også lade jer inspirere af, hvordan man dyrker kvalitetsrelationer i andre aspekter af livet: Hvad gør i for at beholde livslange venskaber?
Byg på dit nuværende kundegrundlag og skab sund vækst
Returntool er et dansk firma, som designer og programmerer apps til smartphones. De gør det anderledes end Punch-d ved at deres kunders logo og visuelle identitet bruges, og kunden dermed får deres helt egen app. App’en indeholder bl.a. et stempelkort. Tænkningen bag Returntool er, at det som giver loyale kunder i restaurationsbranchen, er et godt produkt til en god pris samt god service. Og hvis du har det, er der stor mulighed for, at du kan gøre dine allerede eksisterende kunder mere loyale og dermed øge omsætningen.
Læs mere i serien "10 veje til loyale kunder":
1. Skab minder for dine kunder
2. Giv dem en fællesskabsfølelse
3. Gør dem til bedre mennesker
4. Del din risiko med dem
5. Giv dem en platform
6. Tag med dem hjem
7. Forkæl dem!
Tomo er et innovationsbureau med speciale i trendspotting og konceptudvikling indenfor fødevareindustrien. De hjælper kunder med at udvikle nye forretningsideer, produkter og services. Se mere på www.tomoland.dk.