23948sdkhjf

Beck Pack Systems fordobler indtjeningen

Den bornholmske producent og leverandør af specialemballage til fiskeindustrien kom strålende ud af regnskabsåret for 2011.
Bornholmske Beck Pack Systems – som både producerer og leverer specialemballage til fiskeindustrien samt indfrysningsrammer for frosne blokke af blandt andet fisk, surimi, kylling, frugt og kød – kom strålende ud af det seneste regnskabsår.

Med et plus på 37 mio. kr. blev overskuddet mere end fordoblet i forhold til de 16,5 mio. kr. i 2010, skriver dr.dk.

Ifølge ledelsen er resultatet påvirket af en ekstraordinær aktivitet på det amerikanske marked, hvor kvoten for Alaska Pollock steg med 50 procent i forhold til forrige år.

Også på medarbejdersiden er der fremgang, idet Beck Pack Systems nu er oppe på 41 ansatte mod 37 sidste år.

Beck Pack Systems - der flere gange er blevet fremhævet for et godt arbejdsmiljø og som blev kåret som årets bedste arbejdsplads af 3F i 2009 - er en del af Insepa A/S, som også netop har offentliggjort regnskab for 2011.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094