Skagen gad ikke Skagenfood
Bag Skagenfood står ægteparret Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen, som for lidt over 20 år siden ikke vidste ret meget om at drive en fiskevirksomhed.
De to mødte hinanden på Handelshøjskolen i København (nu Copenhagen Business School) og er begge cand.merc’er. Betina Kühn blev senere medejer af et firma, som blandt andet solgte kopimaskiner, hvor hun var økonomidirektør, mens Peter Bagge-Nielsen kom ind i bankverdenen, hvor han var afdelingsdirektør.
I 1999 færdiggjorde han sin MBA-uddannelse og skrev i den forbindelse en hovedopgave om supply chain management med fokus på frisk fisk, sporbarhed og hele forsyningskæden frem til forbrugeren.
I hovedopgaven fik virksomheden navnet Skagenfood. Og der gik ikke lang tid, før skrivebordsprojektet blev konverteret til en virkelig virksomhed. Ægteparret kvittede deres job i København, Betina Kühn fik solgt sin andel i firmaet, og den private adresse blev skiftet fra hovedstaden til Frederikshavn.
Nu ønskede de at leje sig ind hos en fiskeforædlingsvirksomhed på havnen i Skagen, men ideen om at sælge frisk fisk til danske forbrugere pr. abonnement faldt ikke i god jord. Tiltroen til konceptet var ikke stor. I stedet slog de sig i Standby, hvor en fiskeforædlingsvirksomhed havde plads til dem.
Den første leverance af frisk fisk blev pakket i august 2001. 31 kasser med skærising – en fætter til rødtungen.
Pressen fik øje på den gode idé og skrev artikler om konceptet, og de blev læst. Daværende fødevareminister Ritt Bjerregaard fra Socialdemokratiet var en af dem. Hun besøgte Skagenfood og blåstemplede således den gode idé med at spise frisk fisk og sporbarhed.
Det kom i medierne og satte gang i salget af abonnementer.
Inden efteråret i 2001 var omme, var abonnement nummer 1.000 i hus. Året efter blev milepælen med kunde nummer 2.000 passeret. Og alt var dengang manuelt i pakkeriet.
20 år efter etableringen har Skagenfood nu 30.000 abonnenter og en omsætning på 180 millioner kroner.
