23948sdkhjf

Kartoffelbestikkelse for 45 mio. kr.

En engelsk indkøbschef fra supermarkedskæden Sainsbury modtog bestikkelse for flere millioner kroner fra en stor kartoffelleverandør.
44-årige John Maylam erkendte sig tirsdag i sidste uge skyldig i at have modtaget bestikkelse for op mod 45 mio. kr. fra den britiske kartoffelgigant Greenvale AP.

Den tidligere indkøbschef for supermarkedskæden Sainsbury modtog bestikkelsen i form af blandt andet betalt hotelregninger, ferier og kontante beløber.

Offer for afpresning
Samlet set løb bestikkelsen op i £4,9 mio., svarende til 45 mio. kr., kom det frem ved Croydon crown court i det sydlige London, da sagen blev oprullet tirsdag i sidste uge.

Også Greenvales regnskabschef og økonomidirektør står på anklagebænken i sagen, som angiveligt skulle have indbragt kartoffelvirksomheden en lukrativ kontrakt med Sainsbury til en værdi af knap 400 mio. kr.

Mens regnskabschefen har kendt sig skyldig, mener økonomidirektøren at være et offer for afpresning. Ifølge engelske medier er sagen berammet til at fortsætte endnu et par uger.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125