Hørkram Foodservice-messe en succes
Med over 3.000 kunder blev Hørkram Foodservices messe i Fredericia Messecenter en positiv oplevelse for fødevarevirksomheden.
- Vi havde i år inviteret madskribent Anne Larsen og konditor Mette Blomsterberg. Foredragene var et tilløbsstykke og de mange tilhører fik ny inspiration og spændende nytænkning med hjem, fortæller salgs- og marketingdirektør Preben Kristensen.

Og så var Hørkrams store restaurant var et stort tilløbsstykke, hvor besøgende kunne tage en pause og nyde lidt mad i selskab med kollegaer fra branchen.
Den næste Hørkram Foodservice messe holdes den 26. og 27. september i Lokomotivværkstedet i København.