23948sdkhjf

Stort kagefirma i uføre hos styrelse

Med brands som Karen Volf og Bisca er Scandza Danmark ApS en af de helt store spillere i kagebranchen. Men nu er de kommet i modvind.

De er nemlig blevet sendt til tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen.

Det sker, fordi Scandza på trods af flere formaninger om at gøre således, "ikke har indregistreret en kontaktbar hjemstedsadresse for sin norske ejer."

Det skriver Finans, der har fået aktindsigt tvangsopløsningsbrevet.

Hos Scandza oplyser man dog, at der er tale om en teknisk fejl, hvorfor man håber, at postyret er ovre inden længe.

- Som led i en intern omstrukturering i koncernen ændres den legale ejerstruktur for Scandza Danmark ApS. I denne proces er der desværre sket en administrativ fejl, hvorved den nye legale ejer ikke blevet korrekt anført, lyder det fra Stig Sunde, der er medstifter af Scandza Danmarks norske moderselskab, Scandza A/S, til mediet.

Det er således under omstruktureringen, at Scandza ikke har fået indberettet den korrekte adresse, og Stig Sunde frygter derfor heller ikke, at det kommer til at have konsekvenser for driften her til lands.

For at slippe for problemet indtil fejlen er løst, vælger man nemlig, at Provender A/S, der er Scandza A/S' moderselskab, overtager ejerskabet af Scandza Danmark ApS.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094