Ismejeri fortsætter vild vækst
Med en fremgang i bruttofortjenesten på over 600 procent siden 2017 går det den rette vej for Ismejeriet Thy.
De sælger deres plantebaserede is gennem brandet Naturli' i supermarkederne og under navnet Ice Bakers hos caféer og restauranter.
Med den store succes - de havde i 2020 en bruttofortjeneste på knap 7 millioner - gar de også måttet lave en række investeringer.
De har fået en ny fabrik, idet de er flyttet ind i Carlsbergs gamle øldepot i Thisted, så de har kunnet udbygge produktionen af vegansk is yderligere.
- Vi investerede helt vildt i 2020, men har allerede investeret mere i 2021. Det plantebaserede tog kører nu, siger ejer Claus Sørensen i en pressemeddelelse.
Majoriteten i Ismejeriet Thy er ejet af fødevarevirksomheden Dragsbæk, som er kendt for blandt Bakkedal samt produkter under mærket Naturli'. Det er med dem som ejer, at virksomheden har kunnet udvide, så de har kunnet udvide lageret til seksdobbelt størrelse.