23948sdkhjf

"Verdensklasse": Naturli' vil sætte sig hårdt på softice-markedet

I forvejen sælger de store mængder plantebaseret is i bøtter og isvafler, og nu vil Naturli' Foods også have fat i markedet for softice. Sådan for alvor.

Virksomheden med hovedkvarter i Vejen vurderer, at danskerne spiser over 20 millioner softice om året. Om tre år vil Naturli' Foods levere 15 millioner af dem - og samtidig tage en stor bid af verdensmarkedet, lyder ambitionerne hos direktør Henrik Lund.

- Vores isnørder har knoklet i to år for at udvikle en grøn softice. Det nytter ikke at komme med en plantebaseret softice, som er ok. Den skal være verdensklasse, og det er den nye softice, som vi nu sender på markedet, fastslår Henrik Lund.

-  Vi har blindtestet den, og folk er helt rundt på gulvet. De kan simpelthen ikke smage, at der ikke er mælk eller fløde i vores is, nævner han.

Naturli' er nu i gang med at sende prøver ud til masser af kæder og selvstændige ishuse, så de kan være klar til at sælge fra den kommende is-sæson. Den grønne softice kan laves i de samme softicemaskiner, som man bruger til den traditionelle softice. 

- Vi tager fat i alle, der har en softicemaskine. Nå har vi sat os et ambitiøst mål om, hvor stor en del af markedet vi vil have, og så strammer vi os an for at nå det, siger Henrik Lund.

Om eksportplanerne nævner han, at der allerede er vist interesse for den nye softice fra lande som Italien og New Zealand

Isen er udviklet på Naturlis ismejeri i Thy, hvor direktør Claus Sørensen og produktionschef Rasmus Mommer har stået for opgaven.

- Den store kunst er at ramme den helt rigtige cremede kvalitet, som alle munde husker med et smil. Det er langt sværere end at ramme 100 procent den rigtige vaniljesmag. Vi ville komme med en version, som markedet ikke har smagt før, men som alle vil have mere af, siger Claus Sørensen.

- Derfor har vi testet og justeret opskriften, kølet og varmet, smagt og arbejdet med konsistens og fylde gennem to år, tilføjer han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08