23948sdkhjf

Espersens russiske fiskefabrik lever sit eget liv

Den bornholmske fiskekoncern A Espersen påvirkes på flere måder af krigen i Ukraine - ikke mindst fordi flere af de ansatte kommer fra Ukraine og derfor har brug for støtte, skriver TV2 Bornholm

Til gengæld ser det ikke ud til at få den store betydning, at koncernen har en fabrik i Rusland, selv om der er vedtaget sanktioner mod Rusland, og at flere kan være på vej, fortæller A. Espersen-direktør Klaus Nielsen til tv-stationen.

Den russiske fabrik har sit helt eget liv, hvor den får råvarer og sælger sine produkter inden for landets grænser, så derfor mærker man ikke meget til den nuværende konflikt i Ukraine, lader han forstå.

- Vi prøver at købe lidt ekstra varer ind til vores fabrikker. Ikke i Rusland, men de andre steder. Og så har vi en dialog med vores kunder omkring eventuelle andre fiskearter, hvis vi ikke skulle kunne få lov til at købe russisk torsk eller kuller i den kommende tid, siger direktøren til TV2 Bornholm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078