Fødevareforbundet fortsætter kamp mod afgifter
Både den tidligere regerings fedtafgift og den nuværende regerings planlagt sukkerafgift bør hurtigst muligt fjernes igen, lyder budskabet.
Af Stefan Buur Hansen
Ole Wehlast debatterer i dag kl. 16.15 på Folkemødet i Allinge om fremtidens fødevarepolitik med Bjarne Laustsen (S) og formanden for Landbrug og Fødevare, Niels Jørgen Pedersen. Og skal man tro de indledende udmeldinger, venter der den socialdemokratiske fødevareordfører en hed eftermiddag.
Pinligt at høre
- Jeg vil til min dødsdag kæmpe mod fedtafgiften, simpelthen fordi den er urimelig. Og jeg har ikke tænkt mig at acceptere, at regeringen ikke har modet til at gøre noget ved den afgift, som alle nu står i kø for at kritisere. De må rulle skattelettelserne tilbage! Det kan ikke passe, at skattelettelser på denne måde koster danske arbejdspladser, siger Ole Wehlast.
Han henviser til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers erkendelse af, at afgifter synes at være den eneste mulige måde at indhente de 1,5 mia. kr., den tidligere regering brugte på skattelettelser til danskerne.
- Måske har politikerne ikke mod og vilje til at droppe fedtafgiften. De har jo allerede brugt pengene på skattelettelser. Men sukkerafgiften kan de nå at gøre noget ved. De har mulighed for at lære af deres fejltagelser og tage sukkerafgiften af bordet. Det er pinligt at høre både Kristian Jensen og Margrethe Vestager tage afstand fra den afgift de selv har indført, og det gør næsten ondt, når de – trods bedre vidende – kører videre i samme spor, siger Ole Wehlast med henvisning til sukkerafgiften, som efter planne træder i kraft ved årsskiftet.
Det mener skatteministeren
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) har hidtil afholdt sig fra at gennemgå sukkerafgiftens indhold i konkrete detaljer.
I forbindelse med en række § 20-spørgsmål om netop sukkerafgiften sagde skatteministeren den 11.maj i Folketinget, at den endelige model endnu ikke var fastlagt.
Uddrag af skatteministerens svar:
”Det er meget vigtigt at søge at begrænse indtaget af sukker for at højne folkesundheden, fordi et stort indtag af sukker ofte er forbundet med overvægt og diabetes. Det er hensigten med forslaget at reducere forbruget af sukkerholdige produkter, og derfor vil afgiften have en sundhedsfremmende effekt.
Når det er sagt, er jeg også nødt til at understrege, at forslaget om at udvide afgiftsgrundlaget med andre sukkerholdige fødevarer end chokolade og slik endnu er på tegnebrættet. Det er derfor for tidligt at redegøre for, hvad de konkrete effekter af forslaget vil være, da den endelige model for afgiften ikke er fastlagt. Jeg kan derfor ikke komme med mere konkrete oplysninger med hensyn til den nærmere model, hvilke fødevarer der vil blive inddraget under afgiftsgrundlaget, afgiftsatser osv.
Jeg må foreløbig henvise til finanslovaftalen for 2012, hvor det fremgår, at afgiften i højere grad skal omfatte varer, som tegner sig for en stor del af danskernes forbrug af tilsat sukker, og som ikke allerede er afgiftspligtige. Det er også nævnt i aftalen, at varegrupper som syltetøj og marmelade, ketchup og sukkerholdige mælkeprodukter som yoghurt og kakaomælk kan blive inddraget under afgiftsgrundlaget. Dermed er det ikke sagt, at det ikke er relevant at se på andre sukkerholdige fødevarer såsom morgenmadsprodukter med et højt indhold af tilsat sukker.
Som jeg tidligere har redegjort for, udgør de varegrupper, der er omtalt i finanslovaftalen, ikke en endelig liste. Jeg vil mene, at det i forbindelse med arbejdet med lovforslaget er relevant at se bredt på produkter, som bidrager til danskernes indtag af tilsat sukker. Den endelige model for afgiften og afgiftsgrundlaget vil fremgå af det lovforslag, som jeg forventer at fremsætte i efteråret 2012.”
