23948sdkhjf

Svanemærket strammer kravene til spisesteder

Restauranter, kantiner og storkøkkener skal nu leve op til endnu skrappere krav for at kunne kalde sig Svanemærket.

Ifølge en pressemeddelelse fra Miljømærkning Danmark handler det blandt andet om, at spisestederne skal skærpe indsatsen hvad angår madspild, valg af fødevarer og  spisestedets samlede drift.

Med de nye krav skal et svanemærket spisested tilbyde minimum 30 procent økologisk mad og drikke - og altid minimum én vegetarisk ret til både frokost og middag.

Stedet skal ligeledes gennemføre tiltag, som fremmer mad med lav miljø- og klimabelastning, for eksempel ved at reducere kødforbruget og bruge lokalt producerede råvarer.

Desuden må spisestedet ikke servere truede arter af fisk og skaldyr, flaskevand ved bordservering, bruge palmeolie til friture eller anvende genmodificerede fødevarer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095