23948sdkhjf

Thise Mejeri igen på bæredygtighedstoppen: Vi har ikke en trylleformular

For fjerde år i træk er Thise Mejeri udråbt som Danmarks mest bæredygtige fødevarebrand af danske forbrugere.

Det konstaterer mejeriet med henvisning til den årlige undersøgelse foretaget af Sustainable Brand Index, som er Europas største undersøgelse af bæredygtighed og brands. Over 220 brands indgår i undersøgelsen.

- Sidste år var vi meget glade og positivt overrasket over, at vi kunne indtage hæderspladsen blandt store og velkendte varemærker for tredje gang i streg. At vi gentager bedriften får os alle her på mejeriet til at sende mange venlige tanker og en stor tak til de mange forbrugere, som har peget på os, siger Thise Mejeris direktør, Poul Pedersen.

- Vi har ikke en trylleformular, når det handler om bæredygtighed. Udgangspunktet er vores værdier: Økologi, kampgejst og ordentlighed. De sætter rammen for, hvorledes vi gerne vil og skal arbejde, samt hvilke værdier, vi mener, der kendetegner os, og som vi meget gerne vil forbindes med, tilføjer han.

Direktøren peger på, at Thise Mejeri eksempelvis har besluttet at stoppe for al brug af soja i foderet til mejeriets dyr med virkning fra oktober i år.

- Samtidig har mange forbrugere rost os for, at alle Thises køer har fået mere plads, end det økologiske regelsæt kræver. Det er skridt i den rigtige retning til gavn for dyrevelfærd og klimaet, og noget, som vores kunder lægger mærke til. Vi fortsætter ufortrødent ud ad den vej, siger Poul Pedersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109