23948sdkhjf

Kohberg hårdt ramt på omsætningen

Brødgiganten Kohberg måtte i 2021 se omsætningen falde med cirka syv procent - fra 823 til 767 millioner kroner.

Det lykkedes alligevel at tjene knap 1,4 millioner kroner, hvor der året før stod 2,3 millioner på bundlinjen.

- Der er ingen tvivl om, at vi har haft en udfordrende opgave i et år, hvor nedlukninger og restriktioner vendte alt på hovedet, samtidig med at ændrede forbrugsmønstre indtrådte med kort varsel, siger Kohberg-direktør René Normann Christensen i en regnskabskommentar til Avisen Danmark.

Han tilføjer, at også en bortfaldet logistikaftale med Salling Group har påvirket omsætningen i negativ grad.

Kohbergs farvel til logistikaftalen betød også, at der sidste år var 454 ansatte hos brødproducenten, næsten 50 færre end året før.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094