23948sdkhjf

Christian Eriksen har nu også succes med energidrik

Det danske energidrikfirma State Drinks, der har fodboldspilleren Christian Eriksen i ejerkredsen, voksede markant i 2021.

Det skriver Børsen med henvisning til det netop offentliggjorte regnskab fra State Drinks. Det viser, at bruttofortjenesten sidste år voksede fra 3,7 til 5,6 millioner kroner, og at resultatet efter skat blev et overskud på 392.000 kroner. Det er tæt på en seksdobling sammenlignet med året før.

Ifølge Børsen ejer Christian Eriksen, der har titel af ambassadør for State Drinks, 10-15 procent af virksomheden. Med i ejerkredsen er også tennis-ikonet Caroline Wozniacki.

State Drinks blev stiftet i 2014 af den tidligere fodboldspiller Jon Andersen og Kim Sandal Have. De to stiftere, der også er direktører i selskabet sammen med Danni Møgelvang Rasmussen, ejer i dag tilsammen 10-15 procent.

En lang række andre kendte sportsnavne er også med på State Drinks' liste over ambassadører, som får et hemmeligt, årligt honorar for at reklamere for energidrikkene på de sociale medier. Det gælder eksempelvis håndboldspilleren Mads Mensah, tennisspilleren Holger Rune og anfører Pernille Harder fra det kvindelige fodboldlandshold, nævner Børsen.

Det fremgår af 2021-regnskabet, at der i årets løb er blevet gennemført en kapitalforhøjelse “til brug for virksomhedens fortsatte ekspansion.” Ejerkredsen har således skudt godt seks millioner kroner ind i frisk kapital.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078