Nyt regnskab finder kilden til campylobacterinfektioner
Et nyt projekt kortlægger kilderne til campylobacter, som er den bakterie, der er årsag til de fleste fødevareoverførte sygdomme i Danmark.
Baseret på de prøver, projektet havde til rådighed, viser smittekilderegnskabet, at op mod halvdelen af infektionerne stammer fra kyllinger herunder kyllingekød og 14-17% stammer fra produktion af kvæg. (Modelfoto/Colourbox)
Halvdelen af infektionerne stammer fra kylling
Som en del af Louise Boysens ph.d.-projekt i DTU Fødevareinstituttet har hun som den første udarbejdet et såkaldt smittekilderegnskab for campylobacter for de infektioner, som danskerne får i Danmark.
Baseret på de prøver, projektet havde til rådighed, viser smittekilderegnskabet, at op mod halvdelen af infektionerne stammer fra kyllinger herunder kyllingekød og 14-17% stammer fra produktion af kvæg. Den sidste tredjedel stammer fra udlandsrejser, hvilket dog ikke er ikke en del af regnskabet.
- I Danmark har vi haft stor succes med at bekæmpe salmonella. Et af redskaberne er smittekilderegnskabet for salmonella. Smittekilderegnskabet har været med til at udpege de vigtigste smittekilder, så myndighederne og fødevarebranchen hurtigt har kunnet sætte ind over for problemet. Campylobacter gør hvert år mange danskere syge, og vi har derfor undersøgt mulighederne for at bruge samme redskab til campylobacter, siger forsker Louise Boysen fra DTU Fødevareinstituttet.
I ph.d.-projektet har Louise Boysen afprøvet to forskellige modeller til at vurdere smittekilderne. Resultaterne fra de to modeller er rimelig entydige og viser begge, at hovedkilderne til smitte med campylobacter i Danmark er kyllinger og kvæg.
Behov for prøver fra jord-til-bord
Grundlaget for smittekilderegnskabet for salmonella er en stor mængde prøver, som rutinemæssigt bliver taget i hele kæden fra jord-til-bord. Når myndighederne på baggrund af smittekilderegnskabet kan se, hvor infektionerne stammer fra, kan de sætte ind med fokuseret indsats på de rigtige områder.
- Vi er kun et stykke af vejen med at udvikle et smittekilderegnskab for campylobacter, men på sigt kan det forhåbentligt blive et pålideligt redskab til at udpege de væsentligste smittekilder til campylobacterinfektionerne og dermed gøre det muligt for myndighederne at sætte ind, hvor problemet er størst. Vi kan ikke på basis af de nuværende resultater bestemme alle de kilder, smitten kan stamme fra. Det kræver indsamling af flere prøver fra flere steder, fortæller Louise Boysen.
En af udfordringerne er, at campylobacterbakterier er meget forskellige. Derfor kræver det mange data for sikkert at kunne bestemme, hvilken kilde smitten stammer fra.
Læs mere:
Se Louise Boysens ph.d.-afhandling: Campylobacter in Denmark - Control, human risk and source attribution
Udarbejdelsen af smittekilderegnskabet for campylobacter er sket i et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen og var en del af forskningsprojektet CAMSA, som er finansieret af NaturErhvervstyrelsen.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet
