23948sdkhjf

250.000 burgere til Roskilde Festivalen

De vil have øl, de vil have musik, og så vil de have burgere – tonsvis af burgere. I år er Danish Crowns salg af burgerbøffer til Roskilde Festivalen steget med 40.000 til i alt 247.000.
På Danish Crowns og Tulips fabrikker blev der i forrige uge arbejdet på højtryk for at levere burgerbøffer til Roskilde Festivalens mere end 100.000 burgerhungrende gæster. Sidste år var Danish Crowns salg på 207.000 bøffer, men i år er salget steget med 40.000 bøffer. Forklaring?

- Vi leverer en høj kvalitet, og kvalitet sælger. Det er den simple forklaring på vores stigende salg til madboderne på Roskilde Festivalen, siger salgschef i DC Beef Erling Jensen.

Maskine efterligner hænder
Danish Crowns datterselskab Tulip leverer 120.000 frosne og 27.000 ferske bøffer, og Danish Crown leverer 100.000 ferske bøffer på 150 gram. De formes af en maskine, der efterligner menneskehænder, og det gør, at fibrene i kødet bevares, hvilket giver en ekstra god spisekvalitet.

En af Danish Crowns store kunder på Roskilde Festivalen er Dixie Burger, der får lavet burgerbøfferne efter deres egen hemmelige opskrift med 10 forskellige krydderier.

- Jeg får ørerne i maskinen, hvis jeg fortæller præcis, hvad der er kommet i bøfferne. Det er Dixie Burgers egen opskrift, som vi følger til punkt og prikke. Det eneste, jeg kan sige, er, at den smager fantastisk, siger salgschef Erling Jensen.

Udover burgerbøffer sælger Danish Crown og Tulip ni tons hakket oksekød og godt to tons andre kødlækkerier som fx skinke, pepperoni og spidsbryst.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11