Formland går til lakridserne
Brændende ildsjæle og trendy lakrids er på programmet, når Formland Autumn 2012 åbner dørene i MCH Messecenter Herning 9.-12. august.
Det er væsentligt færre end sidste år, hvor 584 virksomheder udstillede. Alligevel ser Marianne Jensen, der er formand for brancheforeningen FAGA, lyspunkter forud for årets anden og sidste Formland-messe:
- Det er glædeligt og positivt at se, at så mange faste udstillere i kombination med 94 helt nye udstillere vælger at satse på Formland. Det viser, at der trods svære tider er masser af vilje og udviklingslyst i branchen, siger hun.
Mød ildsjæle på trendområde
På trendområdet kan de besøgende møde ildsjæle, der brænder særligt meget for deres job. Heriblandt Lakrids by Johan Bülow, der producerer lakrids af kærlighed og gode råvarer, og som har fået stor succes med også af få udlandet til at sukke efter dansk lakrids fra Bornholm.
- Vi er med på Formland, fordi vores samarbejdspartnere og kunder kommer på messen. Det er her, de kommer for at se, smage, høre om og købe nyheder til den kommende sæson. Messen er en oplagt mulighed for at vise vores samlede koncept – og så er det os, der byder dem velkommen, hvor det ellers ofte er dem, der byder os velkommen i deres forretninger, fortæller salgsdirektør Peter Husted Sylvest.
Lakrids by Johan Bülow stammer fra Svaneke på Bornholm og har haft stor succes siden starten for fem år siden. Med på Formland har de den originale lakridsgryde fra Bornholm. Det er første gang, gryden er med på messe.
- I forbindelse med Trendområdet laver vi en miniproduktion, så man både kan se, dufte og smage lakridsen direkte fra gryden. Blandt andet vil vi fremstille én af vores nyheder, nemlig en ny chokoladedrageret lakrids, der får navnet ”C”, forklarer Peter Sylvest Husted Sylvest.
Fokus på netop ildsjæle
For Formland er der en helt særlig grund til at sætte ekstra fokus på danske ildsjæle og deres idéer, forretningstanker og nyheder:
- Det er den menneskelige faktor, som er afgørende. Og netop ildsjælene kan noget ekstra. Dem er der behov for. De skal være med til at trække Danmark ud af krisen. Derfor er det helt oplagt, at vi også har fokus på ildsjælene på Formland, udtaler Lars Jespersen.
De besøgende på Formland får mulighed for at høre oplæg fra en række ildsjæle på trendområdet Labour of Love i Hal K. Der er også mulighed for at smage lakrids i alle mulige afskygninger – både hos Lakrids by Johan Bülow og i trendcafeen i Hal G, hvor gourmet-lakrids indgår på menukortet.
Øger fokus på udenlandske gæster
Formland har generelt et godt tag i gæster udenfor Danmark. 16 procent af august-messens besøgende kommer fra udlandet, og det skal der bygges videre på.
Derfor har Formland i samarbejde med udstillere inviteret en række udenlandske VIP-gæster. I alt 71 professionelle indkøbere fra Norge og Sverige bliver fløjet til Formland i Herning for at besøge messen.
- Målet er at få endnu flere udenlandske indkøbere til messen. Det vil udbrede kendskabet til både messen og regionen, og vi har oplevet en overvældende interesse for Formland, siger direktør i MCH, Lars Jespersen, som glæder sig til at byde de udenlandske gæster velkommen i Herning.