23948sdkhjf

Kødfirma risikerer bøde på 45.000 kroner efter ulykke

Fødevarevirksomheden Suvit i Nyborg risikerer at få en bøde på 45.000 kroner i en sag om en hejseport, der i august 2020 faldt ned og ramte en af de ansatte på skulderen. Manden er stadig sygemeldt med ondt i ryggen.

Det skriver fyens.dk

Suvit er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i sagen, som handler om, hvem der har ansvaret for ulykken.

Anklagemyndigheden mener således, at det er Suvit. Alternativt kan det være en fragtmand, som havde leveret et teknikskab hos Suvit - og stillet det så tæt på porten, at den ramte skabet. Det var angiveligt årsag til, at de to wirer, der holdt porten blev ødelagt, så den senere faldt ned og ramte medarbejderen.

- Vi går ud fra, at det er skabet, der er skyld i ulykken. I dag har man ekstra sikkerhed, så det ikke kan ske, men det skulle man ikke have dengang, fortalte en tekniker som vidne, da sagen onsdag blev behandlet i en byretssag. Han henviste til, at porten var fra 1991.

Suvit-direktør Michael Gertz konstaterede som vidne, at der var tale om et uheld, som virksomheden ikke kunne have forudset. Der falder dom senere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062