Kødfirma idømt bøde for farlig port
Suvit i Nyborg idømmes en bøde på 45.000 kroner.
Byretten i Svendborg har slået fast, at det var kødfirmaet, der bærer ansvaret for en ulykke den 27. august 2020, hvor en lagerport faldt ned og ramte en medarbejder.
Det skriver Fyens.dk.
Medarbejderen er stadig sygemeldt.
Suvit dømmes for brud på arbejdsmiljøloven, og beløbet på 45.000 kroner stemmer overens med det Anklagemyndigheden mente var rimeligt.
Samtidig skal Suvit betale sagens omkostninger.
I kølvandet på ulykken i 2020 tog en repræsentant fra Arbejdstilsynet og en tekniker fra Nassau i Ringe et kig på fejlen.
Sammen fandt de ud af, at problemet var et teknikskab, som stod lige inden for porten og for tæt på de wires, der holdte porten, og det ødelagde dem.
Derfor faldt porten ned, skriver den fynske avis.