Landmænd og slagterier står til milliardtab

Den danske svineproduktion er ramt af vigende eksport til Kina og et faldende kødforbrug i Europa.
Derfor står landmændene til at lide milliardtab i den kommende tid.
Det skriver Jyllands-Posten.
Den svigtende efterspørgsel har betydet, at prisen på grise i de seneste måneder er steget langsommere end ventet, hvilket efterlader landmændene med store panderynker.
Ifølge Jyllands-Posten meddeler slagterikoncernen Danish Crown, at betalingen for leverancer af grise fra næste uge hæves med 20 øre til i alt 11,5 kroner per kilo.
Kiloprisen er steget med i alt 60 øre i løbet af tre måneder, som er langt fra at kunne dække landmændenes omkostninger.
Ifølge Jyllands-Postens beregninger har svineproducenter i gennemsnit tabt 2,8 kroner per produceret kød i løbet af det første halvår. Det svarer til et tab på 87 millioner kroner per uge.