23948sdkhjf

Thorsens Chipskartofler øger kapaciteten

Hen over foråret har Thorsens Chipskartofer i Sunds fået opført en ny bygning med to nye sorteringslinjer, der både øger kapaciteten og løfter kvaliteten betydeligt.
Det nye gigantiske anlæg blev indviet tirsdag, hvor der både var mulighed for at se de nye anlæg i aktion samt mulighed for at købe alle de resterende mskiner fra det gamle anlæg. Bestyrelsesformand Kurt Friis Jørgensen og direktør Erik Bech Thorsen bød velkommen, hvorefter Herning Kommunes borgmester Lars Krarup holdt en åbningstale.

Med de to nye sorteringslinjer øger Thorsens Chipskartofler kapaciteten på sortering fra 50 ton/t til 60 ton/t. Samtidigt øges kvaliteten betydeligt, oplsyer virksomheden på sin hjemmeside.

Slutproduktet ender i en af de 10 færdigvaresiloer på 17 tons hver, og efterfølgende fyldes de i storsække eller læsses på en lastbil. Der kan læsses to biler af gangen og kapaciteten er ligeledes øget her, fra 70ton/t til 180ton/t.

Dele af projektet er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriet.

Thorsens Chipskartofler har siden 1986 har specialiseret sig i at levere kartofler primært til chipsindustrien.

Kilde: Thorsens Chipskartofler

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.569