23948sdkhjf

Det sker: Fødevarekonference i Aarhus

I forbindelse med Food Festival i Aarhus i starten af september inviterer Future Food Innovation og Biopeople til to dage i innovationens tegn.
Dagene skydes i gang med en fødevarekonference den 6. september med fokus på den nordiske trend og brugen af naturlige ingredienser i fødevareproduktionen. Konferencen følger op på sidste års succes, hvor deltagerne var enige om, at de gik hjem med konkret viden og gode ideer til produktudvikling og innovation.

Dette års konference stiller blandt andet skarpt på den nordiske trend, hvor Klaus Grunert fra MAPP-centeret i Aarhus og Chris Brockman fra Mintel i London lægger op til en debat og giver deres bud på, hvorvidt trenden har markedspotentiale - også uden for Danmarks grænser. Derudover vil der igen i år være et spændende miks af forskere og branchefolk, som hver især vil fortælle om, hvordan de arbejder med nyt, nordisk og naturligt.

Konferencen følges den 7. september op af en workshop med fokus på produktudvikling. Trænger din innovationsproces til et løft er dette stedet, hvor ny inspiration og metoder kan hentes fra nogle af branchens ypperste fødevarelabs. Her vil forskning og madlavning gå op i højere enhed, når Nomas mad-laboratorium Nordic Food Lab sammen med deres amerikanske kolleger i Momofuku’s Culinary Lab åbner legestue. På workshoppen vil du som deltager få mulighed for at se, hvorledes de to labs arbejder systematisk med produktudvikling fra trend til produkt.

- Det er ikke hver dag, at de bedste madudviklere i verden lægger vejen forbi Aarhus, og vi synes det er lidt af et scoop, at det er lykkedes at samle de to mest spændene og innovative laboratorier til en workshop for fødevareproducenter. Det er en chance man ikke må gå glip af, udtaler Gyda Bay, Innovationschef, Future Food Innovation.

Du kan læse mere om workshoppen, og se det fulde program for konferencen på www.futurefoodinnovation.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072