23948sdkhjf

Nye chefer for DTU Fødevareinstituttet

Flemming Bager og Dorte Lau Baggesen er ansat som afdelingschefer i DTU Fødevareinstituttet. De skal lede de to nye mikrobiologiske afdelinger, der blev dannet ved årsskiftet 2012
Det er planen, at de to skal sætte ekstra fokus på og styrke instituttets arbejde på området.

DTU Fødevareinstituttet hidtil største afdeling med cirka 120 medarbejdere blev ved årsskiftet 2012 opdelt i to nye afdelinger: Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi og Afdeling for Fødevaremikrobiologi.

Flemming Bager er fra den 1. juli 2012 ansat som afdelingschef i Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi. Han kommer fra en stilling som chefkonsulent på DTU Veterinærinstituttet, hvor han også en årrække har været fungerende forskningschef i Afdelingen for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr. Han er uddannet dyrlæge fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole og har tidligt i sin karriere arbejdet som slagteridyrlæge i New Zealand og været ansat i Danske Slagterier, hvor han blandt andet var chef for Zoonosekontrol. Flemming Bager har også været leder af Zoonosecentret, som i dag er en del af Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi. Zoonoser er sygdomme, der kan smitte fra dyr til mennesker.

Dorte Lau Baggesen er fra den 1. juli ansat som afdelingschef i Afdeling for Fødevaremikrobiologi. Hun er uddannet dyrlæge og ph.d. fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole. Dorte Lau Baggesen har siden marts 2011 været konstitueret forskningschef for Afdeling for Mikrobiologi og Risikovurdering og har tidligere været fungerende souschef i samme afdeling. Hun begyndte sin karriere som forsker ved Statens Veterinære Serumlaboratorium, hvor hun senere blev sektionsleder under det daværende Danmarks Fødevareforskning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094