23948sdkhjf

Kohberg opsiger reklamesamarbejde

Brødproducenten har i de seneste halvandet år haft realitystjernen Sidney Lee som frontfigur i deres reklamespots, men den samarbejdsaftale er nu opsagt. Fornuftigt lyder det fra livsstilsekspert.
Livsstilsekspert Henrik Byager er ikke i tvivl om, at Sidney Lee har skadet Kohbergs omdømme. Det udtaler han til DR P4 Syd.

- Jeg tror ikke, der er tvivl om, at Kohbergs image har lidt skade i den periode, hvor reklamekampagnerne har kørt. Det har simpelthen været utroværdigt. For mig at se står Kohberg for sundt og fornuftigt. Noget med substans. Sidney Lee står mere for flygtig berømmelse og fest og ballade, siger livsstileksperten til P4.

Kohberg Brød meddelte i weekenden at man stopper sit samarbejde med Sidney Lee.

(...) Mange har haft svært ved at koble Sidney Lee med Kohberg og vores værdier, og derfor vil han ikke længere være i front for vores kampagner. Vi vil gå nye veje(...) skriver brødproducenten i en mail til DR Syd.

Kohberg har efter sigende skiftet reklamebureau og er nu på jagt efter en ny frotfigur til at sælge Kohbergs budskab.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077