23948sdkhjf

Strømafbrydelse kostede Danish Crown dyrt

Bornholm blev mandag morgen totalt mørkelagt. Danish Crown-slagteriet i Rønne blev ligesom resten af øen ramt af en omfattende strømafbrydelse, der betød, at personalet blev evakueret af sikkerhedsgrunde.

- Vi kunne ikke risikere, at medarbejderne befandt sig i de mørke produktionshaller. Det er vigtigt for os at sikre os, at medarbejderne kommer ud, når sådan noget her sker, siger fabrikschef Jesper Sørensen til TV 2 Bornholm.

Fra 7:50 til omkring klokken 11:00 var slagteriet lagt øde hen, hvilket ifølge Jesper Sørensen kostede slagteriet cirka 100.000 kroner i timen - sammenlagt over 300.000 kroner, der fortrinsvis er til lønninger, skriver mediet.

Lidt i 12 fik hele Bornholm strømmen tilbage, da øen blev koblet til det svenske elnet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11