23948sdkhjf

Højteknologisk leverandør til fødevareindustrien opruster og udvider ejerkredsen

Overbeck Staal vil udvikle virksomheden sammen med Tietgen Invest

Overbeck Staal, som fremstiller specialanlæg i rustfrit stål til fødevareindustrien,  henter nu forstærkning fra nye investorer i Tietgen Invest. Virksomheden vil gerne ekspandere i Danmark og i udlandet.

- Jeg har længe villet meget mere med Overbeck, men det kræver meget at satse stort. Jeg søgte derfor efter investorer/medejere og blev i den forbindelse kontaktet af Tietgen Invest, siger Kristian Overbeck Sørensen, adm. direktør, i en pressemeddelelse.

Det kræver meget at satse stort. Jeg søgte derfor efter investorer Kristian Overbeck Sørensen, adm. direktør hos Overbeck Staal

Han har hidtil ejet den nordjyske virksomhed alene, og han fortsætter som adm. direktør og medejer.

Kristian Overbeck Sørensen har ønsket yderligere at professionalisere sin virksomhed.

- Vi har strategisk ambition om at være en højkvalitets- og serviceorienteret systemleverandør til såvel eksisterende som nye kunder,  siger han.

Strategisk udvikling

Kristian Overbeck Sørensen er glad for, at han med samarbejdet får nogle gode kræfter ind i bestyrelsen.

- Personerne bag og tilknyttet Tietgen Invest har en bred erfaring med såvel strategisk udvikling af internationale projektorienterede virksomheder samt fødevarebrachen generelt. I forbindelse med Tietgens investering vil Jan Lythcke-Jørgensen, Claus Østergaard og Jesper Wadum Nielsen indtræde i bestyrelsen af Overbeck Staal.

- Jeg er meget tilfreds med, at aftalen er i hus og er meget optimistisk omkring Overbecks fremtid både på den korte bane, hvor fokus vil være at få ansat flere nøglemedarbejdere, og på den lange bane, hvor vi skal blive endnu mere synlige på det danske og det udenlandske marked, siger Kristian Overbeck Sørensen.

Overbeck Staal er en projektorienteret produktionsvirksomhed, som både leverer enkeltmaskiner og komplette systemer. Virksomheden har egen online support og serviceafdeling.

Tietgen Invest er en investeringsfond, som ejes og drives af 10 private investorer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078