Arla først med stevia i youghurt
I november 2011 godkendte EU det naturlige sødemiddel steviol glycosid, og Arla kan nu som de første herhjemme sende en stevia-sødet youghurt på markedet.
- Vi har ventet med spænding på EU-godkendelsen af steviol glycosid. Det er et sødemiddel, er blevet brugt andre steder i
verden i en årrække, og mange forbrugere har efterspurgt muligheden for, at vi også i Danmark kunne begynde at anvende naturens eget sødemiddel. Så nu glæder vi os selvfølgelig meget til at se, hvordan forbrugerne tager imod de nye yoghurter, siger Mette Schacht Færch, der er category director for yoghurt hos Arla.
Stevia (Stevia Rebaudiana Bertoni) er en plante med meget søde blade, der efter forarbejdning til sødemidlet steviol glycosid (E960) kan anvendes som sødemiddel. Sødemidlet er op til 300 gange sødere end sukker, men indeholder ingen kalorier og påvirker ikke blodsukkeret.
Brugen af steviol glycosid betyder, at de nye Arla Yoggi® varianter indeholder 30% mindre sukker end andre letmælksfrugtyoghurter på markedet. De tre nye varianter blåbær & banan, æble & abrikos og årstidsvarianten appelsin & kokos indeholder dog fortsat 3.5% sukker for at afbalancere smagen.
- Vi har lavet de tre nye smagsvarianter for at nedbringe mængden af tilsat sukker i frugtyoghurt. De tre varianter er valgt, fordi de går rigtig godt sammen med stevia, der har en svag lakridsagtig eftersmag. Men vi arbejder på højtryk på også at få vores populære varianter jordbær og pære & banan klar i en stevia-sødet version, siger Mette Schacht Færch.