23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelser og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til fødevareindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
CO-Industri
Claus Jensen, formand for Dansk Metal, er blevet konstitueret som ny formand for CO-industri i stedet for Thorkild E. Jensen. Claus Jensen er konstitueret formand frem til 1. oktober, hvor CO-industris Centralledelse ventes at vælge ham som formand.

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri) er et kartel, der har fagforbundene 3F, Dansk Metal, HK/Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet og Serviceforbundet som medlemmer.

Dansk Retursystem Holding A/S
Thomas Panteli er indtrådt som bestyrelsesformand hos Dansk Retursystem Holding A/S i stedet for Jette Kragh Ramgaard. Samtidig er Christina Rasmussen indtrådt i bestyrelsen (kilde: BIQ.dk).

Dansk Retursystem Holding A/S er majoritetsaktionær i Dansk Retursystem A/S, der er en privatejet, non-profit virksomhed, der har eneretten til at drive det danske pant- og retursystem.

Danæg A/S
Jan Gerber er indtrådt i bestyrelsen hos Danæg A/S i stedet for Torben Louis Kjærgaard (kilde: Børsen).

Danæg-koncernen består i Danmark af et æggepakkeri, Danæg A/S, i Christiansfeld syd for Kolding, og en produktionsvirksomhed, Danæg Products A/S, i Roskilde.

Grønttorvet København Holding S.M.B.A.
Jørgen Herman Mortensen er indtrådt i bestyrelsen hos Grønttorvet København Holding S.M.B.A. (kilde: BIQ.dk).

Joe & The Juice
Henrik Fjordbak indtræder den 1. november som direktør og medejer af Joe & The Juice (kilde: Berlingske Business).

Læs også: Ny direktør og partner i Joe & The Juice

Kohberg Bakery Group A/S
Kasper Madsen er indtrådt i bestyrelsen hos Kohberg Bakery Group A/S og de tre underliggende selskaber: Kohberg Brød A/S, Kohberg Foodservice A/S og H.C. Andersen Bagergården A/S.

Læs også: Kohberg bakery Group henter international profil

Launis Fiskekonserves A/S
Keld Lyng er blevet ansat som kommerciel direktør med ansvar for salg, økonomi, markedsføring og produktudvikling hos Launis Fiskekonserves A/S. Han tiltræder stillingen senest per 1. januar 2013.

Launis Fiskekonserves A/S producerer et bredt sortiment af fiskevarer spændende fra friskpillede ferske rejer, en bred vifte af marinerede sildeprodukter, caviar af stenbiderrogn, lodderogn og ishavsrogn til eksotiske surimi-produkter.

Læs også: 3-Stjernet direktør smutter til Launis

Sunset Boulevard
Kristian Scheef Madsen er blevet ansat som administrerende direktør hos Sunset Boulevard i stedet for Jeppe Droob.

Jeppe Droob grundlagde Sunset Boulevard i 1996 med kædens første restaurant i Odense.

Læs også: Ny direktør til Sunset Boulevard


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078