23948sdkhjf

Bodylab Nutrition udvider kapaciteten

Den stadigt voksende efterspørgsel efter proteinpulver og andre kosttilskud fra onlinevirksomheden Bodylab.dk er baggrunden for, at Bodylab Nutrition nu udvider sin produktions- og lagerkapacitet væsentligt.
En ny lager- og produktionshal er under konstruktion og nye maskiner til dosering og emballering er bestilt hjem.

- Vi har i løbet af de seneste 3 år øget vores omsætning med over 250 % - og det kræver plads og et nyt moderne produktionsanlæg til at følge med efterspørgslen, siger direktør Rasmus Thorup Andersen.

Han fortsætter:

- Dels vil vi blive i stand til at producere langt mere effektivt, hvilket minimerer timelønnen pr. enhed, og derudover kan det nye anlæg emballere produkterne i såkaldte doypacks. En doypack er langt billigere end den nuværende plastbøtte, og så
er doypacks også nemmere og bedre at sende. De går ikke i stykker under transporten og vejer mindre. Alt i alt gør det, at vi forventer, at investeringen er tjent hjem inden for maksimalt 4-5 år og endnu hurtigere, hvis vi fortsat vækster i et højt tempo,
fortæller Rasmus Thorup.

Bodylab.dk øger med den nye investering sin kapacitet fra ca. 800-900 kg til over 4000 kg proteinpulver om dagen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125