23948sdkhjf

En uheldig sag punktum!

Striden om Arla Foods udelukkelse af to medarbejderrepræsentanter fra mejerikoncernens bestyrelse har fundet sin afslutning.
Arlas koncernledelse anklagede tidligere på året to medarbejderrepræsentanter for at have givet fortrolige oplysninger fra bestyrelsesarbejdet i et internt meddelelsesblad til tillidsmandskollegerne. Bladet omtalte forestående lukninger af mejerier og Arlas forhandlinger om en fusion.

Ifølge forbundssekretær Poul Erik Faarkrog fra Fødevareforbundet NNF var disse oplysninger almindeligt kendt i koncernen. Men koncernledelsen opfattede dette som fortrolig information, der ikke måtte videregives.

Efter længere tids pres fra koncernledelsen opgav de to medarbejdere deres bestyrelsesposter, hvilket Fødevareforbundet NNF og 3F så som en urimelig forfølgelse af to tillidsfolk og et angreb på tillidsmandssystemet i det hele taget. Fagforbundene krævede derfor oprejsning til de to medlemmer.

Uenige og dog enige
Ifølge Fødevareforbundet NNF er parterne i sagen stadig uenige om, hvor vidt de to medarbejdere brød deres tavshedspligt i forbindelse med et bestyrelsesmøde i januar i år. Til gengæld erklærer begge sig enige om, at de to medarbejdere ikke var inhabile under behandlingen at et særligt punkt på det følgende bestyrelsesmøde, og at de to heller ikke har erkendt af have brudt deres tavshedspligt.

- Parterne er enige om, at sagen er uheldig, og at det er vigtigt at undgå, at lignende situationer opstår fremover, hedder det i øvrigt i det fælles protokollat, der afslutter den konkrete sag, skriver Fødevareforbundet NNF.

Referat er vigtigt
I det protokollat, der nu afslutter sagen, er parterne enige om, at de to medarbejderrepræsentanter ikke var inhabile, da koncernbestyrelsen på sit møde i februar behandlede fusionsspørgsmålet. De to havde ellers på opfordring forladt mødet, fordi nogen i bestyrelsen mente, at de var inhabile.

- Vores folk havde ikke fået ført til referat, at de gjorde indsigelse mod påstanden om, at de var inhabile. Tilsvarende fik de heller ikke ført til referat, at de var uenige i selve påstanden om, at de skulle have brudt deres tavshedspligt. En lære af denne sag er netop, at det er uhyre vigtigt både at lave egne notater og ikke mindst at få sine synspunkter og indvendinger med i referatet, inden det godkendes!, vurderer Poul Erik Faarkrog.

Afslutningen på sagen bliver i øvrigt, at de to medarbejdere får udbetalt honorar for bestyrelsesarbejdet for hele 2012, selv om de ikke har deltaget i arbejdet siden begyndelsen af året.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096