23948sdkhjf

Sundhedsminister afviser legitimationskort til unge

Detailbranchens mangeårige ønske om obligatoriske legitimationskort til unge over 16 år ser ikke ud til at blive opfyldt i den nærmeste fremtid.
Detailbranchen får ikke opfyldt sit ønske om obligatoriske legitimationskort med billede til unge over 16 år i den nærmeste fremtid.

Det fastslår sundhedsminister Astrid Krag (SF) nu i et svar til Retail News.

Sundhedsministeren kender godt til branchens ønsker, som senest blev luftet i forbindelse med høringssvarene til et lovforslag, der handler om at begrænse unges køb af alkohol og tobak.

Læs mere: Unges køb af alkohol et fælles problem

Men Astrid Krag siger altså, at der ikke er konkrete planer om at indføre et obligatorisk legitimationskort og henviser i stedet til, at unge over 16 år kan henvende sig til deres lokale kommune for der at få udstedt et legitimationskort for en pris på højst 150 kr.

- Vi er naturligvis kede af sundhedsministerens afvisning, da vi mener, at et legitimationskort kan medvirke til endnu bedre overholdelse af lovens intentioner. Vi foreslår jo ikke, at der er noget man skal lade være med – vi peger blot på, hvordan de politiske fastsatte krav til aldersgrænser i endnu højere grad vil kunne lykkedes, siger Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør i De Samvirkende Købmænd, til Retail News.

Også Dansk Erhverv og Nærbutikkernes Landsforening har flere gange argumenteret for indførelsen af obligatoriske legitimationskort til mindreårige unge, men ind til videre ser det altså ud til, at opråbene har været uden virkning.

Fakta: Sådan er aldersgrænserne
• Unge under 16 år må hverken købe alkohol eller tobak.
• Unge over 16 år må købe alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumen på op til 16,5 procent.
• Unge over 18 år må frit købe både alkoholholdig drikkevarer og tobak.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109