23948sdkhjf

Baresso åbner på Østerport

Pendlere fra nord, syd og vest kan nu se frem til en kop håndbrygget kvalitetskaffe på vej til og fra toget.
Baresso Coffee åbner nemlig på torsdag den 29. november en kaffebar midt på den historiske Østerport Station

Baressos nye kaffebar på Østerport Station skal gøre ventetiden og pendlertiden bedre for de ca. 20.000 passagerer, der dagligt lægger vejen forbi ét af hovedstadens vigtigste, trafikale knudepunkter.

- Interessen for Østerport Station er både personlig og strategisk. Som daglig passager på Kystbanen savner jeg et sted, hvor jeg kan tage et fleksibelt og behageligt timeout, mens jeg venter på toget. Det glæder jeg mig til at kunne tilbyde vores gæster, der benytter Østerport Station, fortæller Baressos stifter og direktør, Kenneth Luciani.

Kaffepause på pletten
Den nye kaffebar har plads til 25 siddende gæster. Og butiksleder, Jonas Jacobsen, ser frem til både at servicere dem og til at brygge kaffe i ekspresfart til pendlere på vej til toget og bussen.

- Jeg holder meget af den daglige kontakt med mine gæster og sætter en ære i at genkende deres ansigter. Det er dejligt at gøre en positiv forskel i pendlernes hverdag, siger han og henviser til sit tidligere arbejde i Baressos kaffebar ved Hovedbanegården.

Åbningen på Østerport er et led i Baresso Coffees strategi om konstant at gå forrest og skabe nye indkøbsparadigmer.

- Baresso skal være lige dér, hvor vores gæster har deres daglige færden, så de kan nyde en kop kvalitetskaffe, når de har lyst det, forklarer Kenneth Luciani.

Inden for det seneste år har kæden indgået aftaler med Mols-Linien og Plantorama, og i flere år har den samarbejdet med DFDS og COOP om at drive kaffebarer, så Baresso er tilgængelig for de kaffetørstige danskere. Uanset om de befinder sig i et plantecenter, om bord på en færge eller i det daglige supermarked.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094