23948sdkhjf

NNF: Svineri at fastholde høje priser

Både Fødevareministeren og Fødevareforbundet NNF raser mod producenter, som undlader at sænke priserne, efter fedtafgiften er fjernet.
- Det er noget forbandet svineri.

Sådan siger forbundsformand i NNF, Ole Wehlast, til fødevareforbundets egen hjemmeside oven på onsdagens udmelding fra formanden for Danske Slagtermestre, Leif Wilson Laustsen.

Leif Wilson Laustsen sagde onsdag TV2/Nyhederne, at han ikke har planer om at sænke prisen på sine varer, selv om fedtafgiften ved årsskiftet er skåret væk. I stedet har Leif Wilson Laustsen planer om at holde priserne i ro, hvad han begrunder med, at der fortsat er afgifter at betale til staten.

Forkasteligt ikke at sænke priserne
Men den forklaring køber Ole Wehlast ikke:

- Fedtafgiften var en lukket afgift, der blev lagt direkte over på forbrugerne. De andre afgifter har hele tiden været der, og må naturligt have været en del af prisen, inden fedtafgiften blev indført. Jeg er enig med Leif Wilson Laustsen i, at der stadig er alt for mange afgifter på fødevareproduktionen, men det bliver svært at få opbakning til at få dem fjernet eller ændret, hvis ikke producenterne selv påtager sig et ansvar, og sænker prisen hver gang en afgift bliver fjernet.

Ifølge Ole Wehlast var det kun logisk, at producenterne lod priserne stige, da fedtafgiften blev indført. Til gengæld er han ikke i tvivl om, at en modreaktion nu må være på sin plads.

- Det var det vi frygtede, men vi var med på, at producenterne ikke havde andre valgmuligheder. Men vi er også helt fast i vores synspunkt, når det kommer til, hvad producenterne skal gøre i dag, hvor afgiften er væk: de skal sætte priserne ned. Alt er andet er dybt forkasteligt, mener Ole Wehlast.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) raser også oven på onsdagens tv-indslag med formanden for Danske Slagtermestre, Leif Wilson Laustsen, der afviser at sænke priserne efter fedtafgiftens afskaffelse. Onsdag aften opdaterede hun sin Facebook-profil med følgende svada:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078