23948sdkhjf

Millioninvestering på Tulip-fabrik

Med en investering på 10-20 mio. kr. vil Tulip fremtidssikre sin frikadellefabrik i Aalborg. Dog ventes det ikke at skabe nye jobs.
En forbedret konkurrenceevne er et af målene med investeringen på Tulips frikadellefabrik på Østerbro i Aalborg. Det til trods skal de 125 ansatte ikke forvente at få nye kolleger:

- Det er ikke sådan, at investeringer kommer til at resultere i flere jobs. En af de store poster, vi investerer i, er en pakkemaskine, fortæller kommunikationschef Rune Pedersen i Tulip Food Company om investeringen på 10-20 mio. kr. til Vejgaard Avis.

Fremtidssikrer danske jobs
Derudover skal en del af pengene bruges på at sikre miljøet omkring fabrikken, og kommunikationsdirektøren fremhæver, at investeringerne i Aalborg skal ses som en sikring af jobs på stedet:

- Når vi går ind og investerer nogle millioner i en fabrik, så går vi selvfølgelig ikke ind og lukker den. For det ville da være tudetosset, siger Rune Pedersen til Vejgaard Avis.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075