23948sdkhjf

Restaurantgæster vil spise sundt

2 ud af 3 restaurantgæster er begyndt at kigge efter sunde retter på menukortet, viser ny undersøgelse.
Selvom 72 pct. af restaurantgæster gerne vil forkæle sig selv, når de spiser ude, så kigger 66 pct. i stigende grad efter lidt sundere retter på menukortet. De leder efter retter med et reduceret indhold af kalorier - og fedt, salt og sukker.

Det viser en ny undersøgelse fra Unilever Food Solutions, en af verdens førende leverandører af ingredienser og løsninger til restauranter og kantiner. Ved at imødekomme dette behov kan de professionelle køkkener få glade og tilfredse kunder, og derigennem optimere forretningen.

- Der er tale om en klar global tendens, som også har bevæget sig til Norden. Ifølge Sundhedsstyrelsen er 47 % af den voksne befolkning i Danmark overvægtige, mens 13 % er svært overvægtige. Derfor kan det ikke undre, at mange af os har et ønske om at skære i kalorieindtaget, både når vi spiser hjemme og ude, siger Eva Skoog, Nutrition & Health Manager fra Unilever Food Solutions.

Værktøjer til kaloriereducering
Unilever Food Solutions har udviklet tre værktøjer, som skal gøre det nemmere for de professionelle køkkener at lave sundere retter. Et af de nye værktøjer er en kalorieberegner, der kan hjælpe køkkenpersonalet med at overskueliggøre, hvordan de nemt kan kaloriereducere eksisterende retter.

Derudover har Unilever Food Solutions også udviklet nogle kaloriereducerede opskrifter, som inspirerer køkkenerne til, hvordan de kan imødekomme efterspørgslen på sundere og mere spændende mad – uden at fjerne kundernes yndlingsretter.

- Det er vores vigtigste opgave at hjælpe de professionelle køkkener med at forbedre deres mad og optimere deres forretning, og derfor er vi også glade for at kunne hjælpe dem med at imødekomme kundernes ønsker ved hjælp af de værktøjer, som vi nu lancerer, siger Peter Kuuttanen, Nordisk Marketing Direktør hos Unilever Food Solutions.

Også en kommunikationsopgave
Undersøgelsen fra Unilever Food Solutions peger også på et andet indsatsområde, når der skal sættes sundere retter på menukortet - nemlig menubeskrivelsen af retterne. Mange gæster har stærke fordomme om sund restaurantmad. Fx har 57 pct. en forestilling om, at et sundere måltid er dyrere end en almindelig ret. Og 45 pct. tror, at maden er mindre smagfuld og portionerne er mindre.

Derfor har Unilever Food Solutions udviklet en lidt usædvanlig løsning - en guide til udvikling af fristende menubeskrivelser, som kan hjælpe køkkenpersonalet med at præsentere de sunde retter på en appetitlig og forførende måde, og derved gøre retterne attraktive for gæsterne. Alle værktøjerne er udviklet, så de enkelt og nemt kan indgå i en travl hverdag.

World Menu Report-undersøgelsen er gennemført via interviews med 3.500 restaurantgæster fra USA, Asien og Europa. Og der er tale om gæster, der spiser på restaurant mindst en gang om ugen.

Alle værktøjer er til fri afbenyttelse og er tilgængelige på Unilever Food Solutions hjemmeside.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082