23948sdkhjf

SuperBrugsen efterlyser 500 lokale leverandører

Dagligvarekæden vil have lokale varer på hylderne og leder derfor efter småleverandører, der skal sælge varer i butikkerne.
I SuperBrugsen Lendemark på Møn kan man købe alt fra senneps til is fra lokale leverandører. Det vil dagligvarekæden have mere af.
Derfor efterlyser SuperBrugsen nu 500 småproducenter, som kan levere lokale varer til butikkerne.

- Vi ønsker at skabe et moderne supermarked med en stærk lokal forankring. Dels fordi vi på denne måde kan adskille os markant fra de store internationale kæder, hvor meget er ens, uanset om butikken ligger i Düsseldorf eller Dianalund. Dels fordi vi gerne vil imødekomme et spirende behov for at købe mere unikke fødevarer, siger kædedirektør Michael Løve fra SuperBrugsen.

Et modtræk til standardiseringen
Efterlysningen skal være et modtræk til den stadige effektivisering og standardisering af butikkernes sortimenter.

De 500 producenter svarer i gennemsnit til godt 2 pr. SuperBrugs, men man vil gerne have endnu flere.

SuperBrugsen meddeler, at interesserede småproducenter kan kontakte deres lokale uddeler eller gå ind på kædens hjemmeside.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058