Gulfood – vindue til 299 mio. forbrugere
15 virksomheder på dansk fællesstand på Gulfood 2013 i Dubai har første parket til 229 mio. forbrugere i Mellemøsten.
– Der er 15 virksomheder på den danske fællesstand i år, både fødevare- og udstyrsproducenter, fortæller Jørgen Dirksen, administrerende direktør for Rynkeby Foods og formand for DI Fødevarer.
De virksomheder får her på messen en central indgang ikke bare til den mellemøstlige region, men også til Sydasien, Fjernøsten og Afrika.
- Og eksporten af fødevarer til Mellemøsten er på fem år mere end fordoblet. Det er en region med en stor, hurtigt voksende og meget ung befolkning, så udsigterne for fremtiden er gode, siger Jørgen Dirksen.
Kongeligt besøg
Prins Joachim deltog i åbningen af messen og besøgte efterfølgende de danske stande.
– Det er en stor støtte for de danske virksomheder, at prins Joachim på denne måde bidrager til opmærksomheden omkring de danske virksomheder, siger markedskonsulent på MENA regionen, Ejvind Vøgg fra DI, og forsætter.
– Alle virksomheder er i disse dage nødt til at blive mere globale med henblik på at kunne opretholde deres konkurrenceevne. Danske fødevarevirksomheder forbindes traditionelt med meget høj kvalitet, og de mindre og mellemstore virksomheder udnytter således denne synergi, når de går sammen på den danske pavillon, hvor kommende partnere målrettet besøger dem.
På messen, der i dag er på over 100.000 kvadratmeter, får danske fødevarevirksomheder og udstyrsleverandører lejlighed til at præsentere sig for et meget stort antal fagfolk og indkøbere.
Alene sidste på sidste års messe deltog 62.000 fagfolk fra mere end 80 forskellige lande, og der forventes endnu flere i år.
– Forventningerne til messen er derfor høj blandt virksomhederne. Og jeg er sikker på, at de ikke bliver skuffede, samt vi forventer endnu flere næste år, slutter Jørgen Dirksen.
Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk