23948sdkhjf

Ny direktør i Aalbæk Specialiteter

Peter Aalbæk overlader direktørstolen til nyansatte Mads Quistgaard og skal selv hellige sig udviklingsrelaterede opgaver.
Aalbæk Specialiteter A/S har som et led i den fortsatte udvikling besluttet, at styrke den daglige ledelse med nye kompetencer, hvorfor selskabet med virkning fra 12. marts 2013 har ansat og udnævnt Mads Quistgaard som adm. direktør.

Den hidtidige direktion i Aalbæk Specialiteter A/S, Peter Aalbæk og Henry Franzen, glæder sig til det nye samarbejde:

- Mads Quistgaard er en særdeles kompetent og afholdt leder, der dels har erfaring fra fødevarebranchen, dels har erfaring med værdibaseret ledelse og vækst af virksomheder. Vi føler os derfor overbeviste om, at Mads Quistgaard sammen med vores øvrige, dygtige medarbejdere kan realisere vores ambition om fortsat positiv udvikling af Aalbæk Specialiteter A/S.

Peter Aalbæk og Henry Franzen, der hidtil har varetaget rollerne som hhv. adm. direktør og salgsdirektør, fortsætter i virksomheden. Peter Aalbæk vil fremover hellige sig udviklingsrelaterede opgaver og Henry Franzen vil arbejde sammen med den nye direktør om det kommercielle.

Mads Quistgaard er ikke ukendt med fødevarer, idet han siden 2002 har været adm. direktør for A/S Crispy Food Int. og siden 2007 tillige også Nakskov Mill Foods A/S. Inden skiftet til fødevareindustrien i 2002 havde Mads Quistgaard fået en solid kommerciel, international og ledelsesmæssig ballast fra virksomheder som NKT, Kompan og Expedit. Mads Quistgaard, der netop er fyldt 50, bor med sin hustru og tre børn på Vestfyn.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085