23948sdkhjf

6.000 mejeriansatte får ny overenskomst

Efter sejlivede forhandlinger kan knap 6.000 mejeriansatte se frem til lønstigning, flere penge til uddannelse og bedre forhold under sygdom.
Fødevareforbundet NNF oplyser, at den nye Fællesoverenskomst blev underskrevet lørdag morgen kl. 4.00.

- Det har været sejlivede forhandlinger. Men vi er rigtig godt tilfredse, fortæller forbundssekretær for mejeriområdet i Fødevareforbundet NNF, Poul Erik Faarkrog, som sammen med repræsentanter fra 3F og Danske Mejeristers Fagforening har forhandlet med Mejeribrugets Arbejdsgiverforening.

Poul Erik Faarkrog glæder sig især over, at der i aftalen er sat 3,7 mio. kr. af til kompetenceløn, hvilket har været en kæphest i flere år. Aftalen betdyer desuden en stigning ti timelønnen på 1,85 kr. ligesom alle elever får ret til pension det år, de fylder 20. Der er ligeledes blevet plads til en seniorordning i den nye overenskomst.

Den nye overenskomst gælder fra 1. april og 11 måneder frem.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08