23948sdkhjf

Scanflavours proteiner i fremgang

Siden ejerskiftet i foråret 2012 har Scanflavour forstærket sin indsats inden for produktinnovation og salg. Den strategi har øget koncernens afsætning og indtjening i andet halvår.
I det netop offentliggjorte regnskabsår, der løb fra 1. juli – 31, dec. 2012, har Scanflavour realiseret et bruttoresultat på godt 45 mio. kr. Til sammenligning lød resultatet for 12 måneder i finansår 2011/12 på godt 65 mio. kr. Koncernen har på baggrund af ændrede koncerntilhørsforhold valgt at omlægge regnskabsperioden til at følge kalenderåret, hvorfor perioderne er forskellige.

Årets ordinære resultat før skat endte efter seks måneder på 16 mio. kr. mod knap 2 mio. kr for de 12 måneder året før.

- Regnskabsåret har været præget af markant vækst i såvel afsætning som indtjening – en udvikling, der er fortsat ind i det nye regnskabsår, og som lever op til ledelsens vækstmål, hedder det i regnskabet.

Siden ejerskiftet i foråret 2012 har proteinproducenten forstærket sin indsats inden for produktudvikling og samtidig øget sit fokus på salg, hvormed selskabet har styrket sin position på markedet. Dette har tilsammen bevirket, at selskabet har kunnet realisere sine mål for andet halvår, konkluderer selskabet i regnskabsmeddelelsen.

Scanflavour udvikler og producerer proteiner til kødindustrin fra sin fabrik i Møldrup, hvor der i 2012 var 74 ansatte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093