23948sdkhjf

Novozymes-direktør klar med vækstplan

Besparelser på øl, fødevarer og vaskemidler ramte Novozymes’ forretning i 2012. Peder Holk Nielsen lover som ny topchef tocifrede vækstrater allerede i 2015.
Peder Holk Nielsen har ambitiøse planer for Novozymes og opridser tre fremadrettede indsatsområder for at nå fra 4 pct. vækst i 2012 til tocifrede vækstrater i 2015.

Fokus rettes mod innovation for at få produkter hurtigere på markedet, en styrkelse af de vigtigste kommercielle platforme samt lederudvikling. Det udtaler han til Berlingske Business.

Peder Holk Poulsen er startet med at samle enzymforretningen og biopharmdivisionen - og Thomas Videbæk, som var ansvarlig for biopharm skal nu forretningsudvikle på tværs.

- Vi har teknologierne til at forandre verden for vores kunder og for forbrugerne, for eksempel ved at lave vaskepulver, der kan vaske ved lave temperaturer og dermed spare energi. Det giver masser af muligheder, som vi skal have omsat til produkter. Hvis vi skal nå tocifret vækst i 2015, kræver det, at vi fokuserer på at få noget mere væsentligt gennem vores innovationspipeline hurtigere. Det håber vi lykkes ved, at vi får forretningsudvikling meget tættere ind på direktionen, siger Peder Holk Nielsen til avisen.

Den nyudnævnte topchef kommer selv fra egne rækker. Han startede i Novo Industris enzymafdeling i 1984, skiftede til enzymforskningsafdelingen i 1991, hvor han blev udnævnt som direktør i 1994. I 1998 blev han en del af ledelsen for enzymdelen som leder af den kommercielle del af forretningen og da Novozymes blev skilt ud fra Novo Nordisk i 2000 fortsatte Peder Holk Nielsen i direktionen. Og den mangeårige karriere i virksomheden er ifølge ham selv et trumfkort.

Novozymes lever primært af organisk vækst, hvilket skal findes i koblingen mellem kunderne og forskning. Og derfor er det i hans øjne et succeskriterie, at være godt inde i forretningen, udtaler han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173