23948sdkhjf

Novozymes satser på madenzymer

Novozymes bruger mange laboratorietimer på at udvikle enzymer, der kan fjerne sundhedsrisikoen i vores mad. Men vejen til forbrugeren er lang.
Novozymes har i dag en produktfamilie på markedet, der kan reducere de kræftfremkaldende stoffer, som findes i brød, chips og pommes fritter. Novozymes løsning hedder Acrylaway, hvis funktion er at ”klippe asparagin i stykker” inden den bliver kræftfremkaldende. Og inden længe melder selskabet sig også klar med et enzym til at reducere det omstridte asparagin i kaffe.

Og netop de såkaldte madenzymer er noget Novozymes prioriterer mange forskningstimer på. Det skriver JyllandsPosten i dag.

- Jeg tror, at det bliver et stort område for os. Men det kommer til at tage lang tid. Vi skal være sikre på, at vi kan stå inde for effekten. Og forbrugerne skal ville have produkterne, siger forskningsdirektør i Novozymes Per Falhof til avisen.

Han understreger, at Novozymes gerne kaster sig over alle tænkelige projekter, der enten kan fjerne sundhedsrisiko eller berige fødevarer, men det er samtidig et "must" at fødevareproducenterne vil gå i samme retning.

- Vi er en virksomhed, der sælger til andre virksomheder. Så hvis fødevareproducenterne ikke vil købe varen, kan vi ikke bruge en masse penge på at udvikle det, lyder det fra forskningschefen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062