23948sdkhjf

Kreaturslagteri er gået konkurs

Mogens Nielsen Kreaturslagteri i Herlufmagle på Sydsjælland er erklæret konkurs, efter at ejer og direktør Carsten Nielsen selv har indgivet en konkursbegæring.

Det skriver sn.dk, som oplyser, at Carsten Nielsen ikke ønsker at uddybe situationen, idet han har "fået mundkurv og håndjern på af advokaten".

Advokat Nicolai Dyhr fra Horten Advokatpartnerselskab er udpeget som kurator i konkursboet. Han fortæller til mediet, at de 35 medarbejdere er suspenderet og sendt hjem i 14 dage, mens han arbejder på at finde nye ejere til slagteriet.

- Jeg håber, det går hurtigt med at få solgt det. Der er heldigvis flere interesserede, som vi forhandler med, siger Nicolai Dyhr.

Slagteriet blev grundlagt i 1914. Carsten Nielsen er fjerde generation i spidsen for virksomheden, som han overtog efter faderen Mogens Nielsens død i 2017.

I 2020 havde selskabet et underskud før skat på knap fire millioner kroner, mens der året efter var et plus på knap 11.000 kroner. Regnskabet for 2022 er ikke afleveret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078