23948sdkhjf

Juiceindustrien lider under usikre råvarepriser

Priserne på specielt æbler og appelsiner er vanskelige at forudsige og sætter juice- og marmeladeproducenter under pres.
Priserne på appelsiner og æbler ræser op og ned som en anden rutsjebane. I løbet af blot et år fra december 2010 til november 2011 steg appelsinprisen fx fra 724 dollars pr. ton til 1.200 dollars for igen at falde til 681 dollars ved udgangen af perioden. Det skriver Berlingske Tidende.

Det påvirker naturligt nok de virksomheder, der bruger afgrøderne i deres produktion. Et eksempel er juiceproducenten Rynkeby. På trods af en omsætningsfremgang på 40 mio. kr. i 2012 blev virksomhedens overskud før skat mere end halveret til 23,2 mio. kr.

Ifølge administrerende direktør Jørgen Dirksen skyldes tilbagegangen netop at råvarepriserne i 2012 har ligget højt, men samtidig har det ikke været muligt at sende regningen videre til kunderne. Direktøren har dog en forventning om, at priserne nu har stabiliseret sig.

- Æbler er en meget volatil afgrøde, der svinger meget år for år i høstudbytte for de enkelte lande, siger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi under Københavns Universitet, til Berlingske Tidende om prisudviklingen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11