23948sdkhjf

Aurion satser glutenfrit

Det økologiske mølleri og bageri har hentet en særlig råvare hjem fra Bolivia, som nu lancerers i en ny glutenfri bolle. Et marked med stort portentile, vurderer Aurion-direktør.
Aurion har i 10 år kørt et succesfuldt DANIDA-samarbejde med virksomheden Andean Valley i Bolivia om at sælge økologisk quinua i Danmark. Projektet sluttede officielt i marts måned i år.

- I 2003 var quinua ukendt her, i dag er det kendt af mange. Aurion kan se tilbage på et vellykket DANIDA-projekt til fælles glæde. Indenfor det sidste halve år er der sendt 30 tons brugte rensemaskiner og siloer i tre containere til Andean Valley i La Paz. Det forbedrer arbejdsmiljøet for de bolivianske arbejdere, fortæller projektleder og grundlæggren af bageriet, Jørn Ussing Larsen.

Stort marked for glutenfri produkter
Aurion har således allerede introduceret danskerne for quinua, og i år har bageriet selv lanceret en ny glutenfri bolle. En nyhed, der er blevet rigtig godt modtaget. Ikke mindst på Dansk Mølledag i weekenden, hvor bageriet holdt åbent hus med smagsprøver og salg af friskmalet mel og quinuaprodukter.

De sydamerikanske quinua-frø indeholder ikke gluten, men indeholder en masse protein og mineraler samtidig med, at de kan få brødet til at hæve.

Ifølge Nordjyske.dk vurderer Jørgen Ussing Larsen, at der er udsigt til et meget stort marked for glutenfri produkter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08