23948sdkhjf

Spar tusindvis af kroner på energiregningen

En simpel natrundering kan spare de fleste virksomheder for flere tusinde kroner ved at nedsætte det samlede energiforbrug.
Der kan være tusindvis af kroner at spare med bare en enkelt aftens overarbejde på din virksomhed.

Energistyrelsen kalder metoden for en natrundering. Bag navnet gemmer sig et tjek af virksomhedens forbrug af vand, varme og el, når medarbejdere er gået hjem og kontorerne står tomme tilbage.

Ifølge Energistyrelsen bruger almindelige kontorer typisk 40 procent af deres el og aftenen og natten, når arbejdsdagen reelt er overstået. Det tal bør under normale omstændigheder halveres til cirka 20 procent.

Men også forbruget af vand og varme kan reduceres, og så er der pludselig mange penge at spare på den samlede regning.

Som det fremgår af regnestykket i den hosstående grafik fra en natrundering hos Finansforbundet, kan en almindelig virksomhed hurtigt spare flere tusinde kroner årligt gennem simple initiativer. Besparelserne kan så i øvrigt med fordel investeres i initiativer, der kan bidrage til yderligere energibesparelser i det samlede regnskab.

Har din virksomhed også sparet penge på energioptimeringer, så hører redaktionen gerne fra dig. Send os dit tip på mail!

Kilde: Energistyrelsen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125