Hollændere overtager KJ Industries
Den konkursramte leverandør af anlæg til kødindustrien er nu blevet opkøbt af MPS, Meat Processing Systems.
- Vi er meget tilfredse med dette træk. KJ er markedsleder inden for automatiseret opskæring og udbeningssystemer. KJ passer meget godt til MPS’ produktportefølje og supplerer MPS' position som global markedsleder inden for slagtelinjer. KJ har også fremragende logistikløsninger. Vores klare målsætning er, at KJ skal vokse i størrelse, kvalitetsprodukter og serviceydelser med henblik på at servicere vores kunder endnu bedre, siger Remko Rosman, administrerende direktør for MPS.
- Den finansielle styrke, globale tilstedeværelse og innovative styrke hos MPS vil blive til stor gavn for KJ og vores kunder. Rækken af komplementære produkter og den massive adgang til markedet vil øge vores fælles potentiale, supplerer Ulrik Gammelgaard, administrerende direktør for KJ.