23948sdkhjf

Hacking: Plantedrikdirektør er gal i skralden

Plantedrikvirksomheen Dryk med adresse i Køge har fået hacket sin Facebook-konto, og Dryk-stifter og -direktør Christian Christensen er rigtig godt gal i skralden.

Det skriver Børsen, som nævner, at Christian Christensen også er forarget.

Forargelsen er rettet mod Facebook, som ifølge direktøren har tilladt, at navnet på Dryks konto er blevet ændret, at den tilknyttede e-mail er skiftet ud, og at kontoens kreditgrænse for køb af annoncer er hævet, alt sammen på den samme dag.

Dryk fik ifølge Christian Christensen en besked fra Facebook om, at ændringerne ville blive gennemført i løbet af fire timer, men da Dryk forsøgte at standse det og ville ændre sit login, viste det sig, at hackerne allerede havde gjort det.

- Det burde de da kontrollere. Og vi kan slet ikke komme i kontakt med Facebook for at få hjælp. Lige nu er det faktisk Facebook, jeg er mest sur på, siger Christian Christensen til mediet.

Han nævner, at Dryk har brugt mindst en million kroner på sin Facebook-konto, som altså nu er væk. Tyveriet er meldt til politiet.

I et opslag på LinkedIn skriver Christian Christensen om hackernes metode:

-  I fire timer kunne vi magtesløse se til, at hackere først oprettede en ny admin bruger med mit navn, men med en anden mailadresse, det til trods for at vi havde 2FG godkendelse på siden. Derefter bad de Facebook om at ændre navnet på siden og om at hæve kredit-max på det tilhørende kreditkort til 900.000 kroner, hvilket de med 20 min. varsel fik godkendt. Meta godkender altså, at hackerne ændre email adresse, navn og hæver kredit max inden for en time, uden nogen form for kvalitetskontrol.

- Med til historien hører at Dryk er et globalt registreret varemærke, som det tog os 3 måneder at få godkendt hos #facebook, fordi det er på fire bogstaver og dermed under minimumsgrænsen som er 5 bogstaver.

- Vores facebook side med næsten 6.000 følgere er nu væk, og vi er sat år tilbage på den front. Der er ingen muligheder for at kontakte facebook. Man kan bare se til imens 1000-vis af arbejdstimer forsvinder ud mellem hænderne på dig og så kan du starte forfra, med risiko for at det sker igen!

- Hvis nogen kan hjælpe, så hører jeg meget gerne om det

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.154