23948sdkhjf

Vejen banet for salg af Fan Milk

Den arabiske køber af ismejeri-koncernen slipper for at købe tusinder af ghanesiske mindretalsaktionærer ud af selskabet.
Det ghanesiske finanstilsyn har hastebehandlet den arabiske kapitalfond Abraaj Group’s ansøgning om dispensation. Araberne er i gang med at overtage Fan Milk for et ikke oplyst milliardbeløb, men 5.300 mindretalsaktionærer i koncernens ghanesiske datterselskab kunne potentielt have spændt ben for salget. Det skriver Børsen.

Araberne havde nemlig betinget sig af, at de ikke ville lægge yderligere 840 mio. kr. på bordet for at købe de ghanesiske aktionærer ud. Det var dog en betingelse, det ghanesiske finanstilsyn skulle godkende, og det er nu sket.

- Vi er meget glade for at have modtaget dispensationen, fordi det var en betingelse for, at vi ville gennemføre transaktionen. Nu er der ikke flere udeståender, siger Jacob Kholi, partner i Abraaj Group, til Børsen.

Den endelige afslutning af handelen afventer nu blot, at kapitalfonden får frigivet pengene til opkøbet fra fondens investorer. Det ventes at ske i november.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078