23948sdkhjf

Jysk fiskefabrik: - Yderst tilfredsstillende regnskabsresultat

Man kan næsten se ledelsen i fiskevirksomheden Prime Ocean i Skagen med hænderne i vejret, da virksomhedens regnskab for 2022/23 var gjort op.

Det er i hvert fald yderst sjældent, at et overskud får karakteren "yderst tilfredsstillende" i ledelsesberetning i en årsrapport. Men det gjorde det i privatejede Prime Oceans nyeste regnskab, der dækker de 12 måneder frem til 30. juni sidste år.

Både driftsresultatet på knap 35 millioner kr. og en bundlinje på lige over 35 millioner kr. er tredoblinger i forhold til regnskabsåret før. Årets omsætning - som ikke bliver oplyst - er ifølge samme ledelsesberetning øget med knap 40 procent.

- Resultatforventningen for regnskabsåret 01.07.22 - 30.06.23 var et resultat før skat på 15-20 millioner kr. Målsætningen blev derfor opfyldt som følge af øget omsætning samt frasalg af kapitalandele i associerede virksomhed, står der.

Frasalget alene indbragte en fortjeneste på 8,4 millioner kr.

Prime Ocean sælger både frisk og frossen fisk og er specialiseret i laks og rejer.

Virksomheden med tre fabrikker i Skagen er hovedsageligt ejet af salgs- og indkøbsdirektør Niels Birger Nordmann og hans familie, der via selskabet NN Fisk har 80 procent af aktierne.

PRIME OCEAN A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 81,1 49,2 60,0
Resultat af primær drift 34,7 11,6 -
Resultat før skat 42,6 13,3 11,5
Årets resultat 35,1 10,5 9,0
Balancestatus 108,7 99,2 93,8
Egenkapital 64,3 40,6 34,0
Antal ansatte 83 70 103
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111